Om B Eyes

B. Eyes Synstræning ejes af Birthe Olesen og arbejder med samsynstræning.
Klinikken tilbyder individuelle træningsforløb til både børn og voksne.
Her på hjemmesiden kan du finde information om:

Hvad er synstræning? 
Hvordan trænes samsynet?
Hvilke symptomer tyder på samsynsbesvær?
Artikler, tips og viden om synstræning

Der bliver løbende lagt nye indlæg op på siden: gode historier så følg med, hvis du har lyst. Du kan bl.a. læse om Gustavs oplevelse af synstræning og synsproblemer efter hjernerystelse.

 

Birthe Olesen: Jeg er uddannet optometrist i 2004 på Optikerhøjskolen, Danish College of Optometry and Visual Science og har både i uddannelsen og siden arbejdet med privat synstræning og i butik, som brille- og kontaktlinseoptiker. Samtidig har jeg løbende videreuddannet mig, især indenfor samsynstræning og motorisk træning. Jeg har bl.a. været igennem et særligt uddannelsesforløb i motorik og udvikling ved børnelæge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent Anne Brodersen.

Jeg har stor erfaring med at arbejde med børn, der har læsebesvær og motoriske udviklingsproblemer. Desuden hjælper jeg voksne med synsproblemer, som træthed og hovedpine ved læsning/computerarbejde, fokuseringsbesvær, langsom læsehastighed og hukommelse.

Jeg finder arbejdet med synstræning enormt spændende. Der bliver heldigvis mere og mere opmærksomhed på hvilken betydning synet og samsynet har for både læring i skolen og ved genoptræning. Derved får flere børn og voksne den hjælp de har brug for. Mit ønske er at jeg kan bruge min viden og erfaring til at give både børn og voksne med samsynsproblemer et godt og stort udbytte af deres træning.

Er du i tvivl om dit barn eller du kunne have gavn af synstræning, så er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.